Sunniva Høgsberg

Essens Coaching

Få hjælp til at håndtere stress

Stress kan ramme alle. Stort arbejdspres, for høje krav eller ramt af perfektionisme? Der er mange grunde til man bliver stresset, men stress skyldes altid en overbelastning og går sjældent væk af sig selv. Hvis du lige nu vil have et billede af, hvor på stress-skalaen du p.t. ligger, kan du lave denne lille stresstest. Ønsker du et grundigere billede af din stress-situation, er vi certificeret til at udføre den anerkendte Lifelog stressprofil, som altid følges op med en coaching session.


Mindfulness-træning afhjælper stress

I Essens Coaching inddrager vi konsekvent mindfulness-træning i stress coaching, da mindfulness forebygger, reducerer og heler stress. Mindfulness er en træning i bevidst nærvær, der kan hjælpe dig med at balancere en stresset hverdag. 

Læs mere om, hvordan effekten af Mindfulness er dokumenteret

Få din energi tilbage

Stress-coaching er både for medarbejdere med lette stress-symptomer og for dem, der er blevet sygemeldt med stress. I coachingforløbet hjælper vi med at skabe struktur og fokus og er samtidigt opmærksomme på løbende at vurdere medarbejderens ressourcer realistisk. Bevidstgørelsen af de ydre og indre kilder til medarbejderens stress går hånd i hånd med et skarpt fokus på den ønskede tilstand og medarbejderens ressourcer. Det er herfra energien kommer til at skabe de nødvendige forandringer og til at vende tilbage til jobbet.

Mindfulness giver større robusthed i forhold til stress

Gennem en kombination af coaching og mindfulness-træning støtter vi medarbejderen i at tackle sin aktuelle og fremtidige stress og selv styre udviklingen i sit liv. Vi vil kigge på personens tankemønstre og træne mindfulness. Gennem mindfulness-træningen får medarbejderen større egenkontakt. Egenkontakten betyder, at medarbejderen får en klar oplevelse af sit eget potentiale og samtidig er i kontakt med sine egne grænser. Coachingforløbet hjælper den stressramte med at genfinde arbejdsglæden, så der igen er overskud og produktiviteten kommer tilbage til normalen. Vi står også til rådighed i den kritiske fase, hvor den sygemeldte medarbejder kommer tilbage til organisationen. Vi hjælper med planlægningen af en god indslusning.


Få inspiration til at komme i gang med mindfulness-træning
Kontakt os for at høre mere om stress coaching