Profilen, der er udviklet af Corporate Care, afdækker på en klar og effektiv måde stressniveau, stresskilder og indsatsområder, både individuelt og organisatorisk.
Corporate Care har udviklet testen på basis af anerkendte internationale og danske målinger og analyser (World Health Organisations Wellbeing test, WHO 5;
Job Content Quistionaire (Karasek), AMI m.fl.) og sine erfaringer fra praksis.
Testen belyser en række faktorer, der erfaringsmæssigt har betydning for stressniveauet: Alment velbefindende og livskvalitet, stresskilder og ressourcer, samt prioriteringer. Men også indsatsområderne er i fokus.
Den påpeger, hvor den enkelte og evt. organisationen kan sætte ind for at styrke trivslen.
Testen gennemføres online og tager ca. 10-15 min. Resultatet præsenteres med en klar og pædagogisk grafik og vejledende tekst.
Besvarelserne behandles fortroligt. Resultatet har kun testpersonen, Corporate Care og coachen kendskab til. Profilen følges op af en skriftlig tilbagemelding fra Corporate Care og en mundtlig fra mig.
Er profilen anvendt i en virksomhed, får alle medarbejdere en skriftlig og personlig tilbagemelding. Efter aftale kan virksomheden få indblik i hovedtendenserne i hele
virksomheden eller f.eks. i en enkel afdeling.
Der vil altid være mulighed for at få en supplerende uddybning af testresultaterne.