Sunniva Høgsberg

Essens Coaching

Få fokuserede, robuste og kreative medarbejdere

Vores 8 ugers kurser er en stærk kombination af mindfulness og kognitiv psykologi. Kurset er velegnet til organisationer, som ønsker at forbedre medarbejdernes trivsel, performance og samarbejdsevner. Medarbejderne bliver trænet i at være i nuet og at holde fokus på den enkelte opgave og dermed blive mere effektive.

Vi tilbyder 8-ugers kurset i mindfulness i to varianter:
•    MindfulnessClassic (MBCT)  
•    MindfulnessFlex


MindfulnessClassic (MBCT) – et 8 ugers kursus


Målgruppe: Medarbejdere og ledere. Mennesker, der er stressramte, mennesker, der gerne vil have hjælp til at holde balancen i en krævende hverdag eller mennesker, der ønsker et redskab til at fastholde en ressourcefuld tilstand i arbejdsliv og privatliv, agere med mere ro og overskud i hverdagen.
Indhold: På kurset får du kendskab til de grundlæggende tanker bag mindfulness, men ellers ligger hovedvægten på øvelserne, det er learning by doing under vejledning. Mindfulness, der er inspireret af buddhismen og har elementer fra den kognitive psykologi, kan bruges af alle uanset ståsted. Det er en meget praktisk meditationsform, der også appellerer til de mere jordnære.
Forløb: På et lille hold kan du deltage i dette velafprøvede 8–ugers mindfulness forløb, der er evidensbaseret. Vi mødes 2,5 time ugentligt i 8 uger. Derudover vil der undervejs i forløbet være mulighed for at få en halv times individuel coaching, der kan støtte dig i at gøre mindfulness-meditationen til en fast del af din hverdag. Træning foregår på egen hånd hver dag ca. en halv time om dagen.  


En hjælp til at bevare balancen


Kurset er erfaringsbaseret, men indeholder også undervisningselementer bl.a. fra den kognitive psykologi. Kernen i 8 ugers kurset er et program (MBCT) med systematisk progression, som er udviklet på Oxford University. Det bygger på tanken om, at kursisten lærer gennem erfaring, dvs. vinder indsigt gennem træning og udvikling af egen opmærksomhed. Træningen foregår gennem guidede meditationer, øvelser i kropslig opmærksomhed og hjemmeopgaver. Forskellige psykologiske problemstillinger, der er relevante i forhold til at bevare balancen og undgå stress vil blive berørt i oplæg og gennem øvelser. 


Kontakt os for at høre mere om MindfulnessClassic.