Et klassisk 8 ugers mindfulness - forløb.
Start mandag d. 7. november
Forløbet indebærer, at man mødes 2,5 time ugentligt i 8 uger. Mellem mødegangene arbejder man med hjemmeopgaver i meditation.
På kurset får du kendskab til de grundlæggende tanker bag mindfulness, men ellers ligger hovedvægten på praksis, learning by doing. Mindfulness, som kan bruges af alle - uanset ståsted - er inspireret af buddhismen og den kognitive psykologi. Det er en meget praktisk meditationsform, der også appellerer til de mere jordnære - ikke mindst fordi der er så megen forskning bag.
Et redskab for livet, der giver ro og livsglæde
Fordi du bliver fulgt tæt i din meditation over en længere periode, øges muligheden for at meditation bliver en daglig rutine i dit liv.
Du får et redskab for livet. Det vil øge din livskvalitet og skabe mere glæde i dit liv. Du bliver trænet i at være i nuet og bliver derfor ikke ”taget” af ukontrollerede negative tanker, der giver stress, depression og mistrivsel. Mindfulness både forebygger og helbreder.
Mindfulness virker!
Det er ikke kun mennesker, der er gået ned med stress, har haft en depression eller har kroniske smerter, der oplever, at mindfulness giver dem et bedre liv, med øget overblik og overskud og reduceret smertefølelse. Alle kan have glæde af mindfulness.
Mindfulness støtter dig også i at fastholde en ressourcefuld tilstand
i arbejdsliv og
privatliv.
Beskrivelse af 8-sessions-kurset
Kurset er oplevelsesorienteret, men indeholder også undervisningselementer.
Kernen i det er et program med systematisk progression, som er udviklet af Segal m.fl. på Oxford University. Det bygger på tanken, at kursisten lærer gennem erfaring, det vil sige vinder indsigt gennem træning og udvikling af egen opmærksomhed. Gennem øvelserne bliver kursisten klogere på sammenhængen mellem tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
Træningen foregår gennem guidede meditationer, øvelser i kropslig opmærksomhed og hjemmeopgaver fra gang til gang. Hjemmearbejdet består af liggende og siddende meditationer, samt træning i at bringe fuld opmærksomhed ind i dagligdags aktiviteter.
9 Mødegange: mandage i 2011: 7/11, 14/11, 21/11, 28/11, 12/12,
i 2012: 9/1, 16/1, 23/1- ekstra kursusgang: opfølgning i marts efter nærmere aftale
Pris 3.400 kr. (inkl. moms for private) - Dobbelt-cd, kursusmappe, frugt er inkluderet
Tid kl. 17.00- 19.30 Sted Aalborg.
(bindende) tilmelding: senest mandag den26/9 2011
